Ny gudstjenesteform i Hertug Hans Kirke

I efteråret 2009 gennemførte vi i Haderslev Domsogn en studiekreds, der beskæftigede sig med gudstjenestens liturgi - altså med rækkefølgen og indholdet af de enkelte led i søndagens gudstjeneste.

Studiekredsen mundede ud i en række forslag til ændret forløb af gudstjenesterne og forslag til nye typer gudstjenester. Sognets organister og præster har siden arbejdet videre på konklusionerne fra studiekredsen og udarbejdet et forslag til en ny gudstjenesteform, som er blevet godkendt af menighedsrådet og biskoppen. Vi har valgt at kalde denne nye gudstjeneste "Lille højmesse" og tager den nye liturgi i brug den sidste søndag i august. En af forudsætningerne for denne nye gudstjenesteform er det faktum, at vi i sognet har to meget forskellige kirker, hvor vi hver søndag holder gudstjeneste. Vi har hidtil set det som en målsætning at gøre disse to tjenester så ens som muligt, men vil nu i en forsøgsperiode gå den modsatte vej og udnytte den mulighed, der ligger i to vidt forskellige rum. Derfor har vi valgt Hertug Hans Kirke der med sin størrelse og sine lydforhold indbyder til en anderledes gudstjeneste end Domkirkens overdådige rum. Vi har valgt at placere "Lille højmesse" en søndag i måneden i Hertug Hans Kirke - som regel en af de sidste søndage i måneden.

LITURGI:

Klokkeringning

Intro ved degn/sanger om dagens navn og evt. tema / alkoholfri vin 1

Præludium

Nådeshilsen ? dagens kollekt u/korsvar 2

Første salme

Læsning ved lægmand

Trosbekendelse sagt (skubbet i gang af præsten) 3

Anden salme [her ligger evt. dåbsblok med dåb - salme]

Evangelium ? prædiken ? app. velsignelse 4

Tredje salme

Kort nadverritual 5

Kirkebøn ? velsignelse m.3xAmen 6

Fjerde salme (stående) 7

Postludium

Uddybende kommentarer:

  1. Ind- og udgangsbøn bortfalder i et forsøg på at give en strammere form for gudstjenesten. Intro skal være MEGET kort!

    Korsvarene er beskåret til et minimum ud fra samme begrundelse som ovenstående.Vi knytter til ved den voksende tendens til at sige med på Fadervor og Trosbekendelse.Vi fastholder "Gud være lovet" efter læsning af evangelium, men flytter kirkebønnen, til efter nadverens afslutning.Vi foreslår nadverritual a) uden indledende tiltale.Kirkebønnen placeres her i slutningen af gudstjenesten og peger dermed ud i hverdagen (sendelse). Det kræver en strammere og kortere form på bekostning af den mere frie bøn.Vi ville gerne have foreslået, at man står op under alle salmer, men det vil nok give mere forvirring, end godt er.

    På menighedsrådets vegne Henning Wehner


Luk kirken og besøg en anden

Tag på gudstjeneste-besøg i en anden kirke i stiftet – og tag hele menigheden med!

Søndag d. 22. april besøger den danske menighed fra Rendsborg Haderslev Domkirke. 24. juni drager menigheden fra Domsognet så til Rendsborg for at fejre gudstjeneste. Konceptet er nyt og hedder ”Menighed møder menighed”.

Idéen er ganske enkelt den, at to menigheder besøger hinandens sædvanlige søndagsgudstjeneste og er med til en efterfølgende samtale om gudstjenesten. I Haderslev Domsogn udvider man konceptet, så alle interesserede kan få en tur rundt og se de mange lokaler, og møde nogle af medarbejderne ved samme lejlighed.

Hvad er en god gudstjeneste
Biskoppen matcher sognene og opfordrer sognene til at lukke deres egen kirke en søndag, så både ansatte og menighed kan tage med på gudstjenestebesøg. Det giver inspiration til gudstjenestelivet i såvel værts-sognet som hos gæsterne. Man får simpelthen et andet blik for gudstjenesten efter et sådant besøg. Formålet er også, at inspirere og lade sig inspirere.
- Domsognet synes det er en spændende og anderledes mulighed for at drøfte gudstjenesten og skabe engagement omkring den, fortæller sognepræst Kirsten Münster.
- Ellers tænker vi tit, at gudstjenesten bare ”er” – men den form, vi fejrer gudstjeneste under, er jo ikke dumpet ned fra himlen, og der er plads til at lade sig inspirere af det, andre gør. Andre, som i denne forbindelse befinder sig i samme kirke, Folkekirken – eller en udenlandsk filial af den.

Nye øjne på egen tradition
Efter gudstjenesten er der kirkefrokost for alle i Haderslev Domsogn. Her vil samtalen gå på tværs af menighederne.
- Jeg håber meget vores menighed tager ansvar for, at modtage og deltage, så vi kan få en inspirerende tid sammen. Vi er netop gået med i projektet for at blive beriget og inspireret. Der er jo en fælles ramme for en højmesse, men inden for rammen kan der være nuanceforskelle. Hvorfor gør vi netop, som vi gør. At sætte fokus på det hjemlige og åbne sig for nye tanker, kan være med til at styrke fællesskabet mellem ansatte og frivillige i vores eget sogn, fortæller menighedsrådsformand Ingrid Vilslev. 
- Jeg var meget spændt på, hvilken menighed biskoppen ville sætte os i kontakt med. Netop en lille menighed i Sydslesvig og en stor bymenighed må give nogle spændende forskelle, som vi alle kan forbavses og inspireres af. Vi kan glæde os til at mødes med den danske menighed i Rendsborg.
- Det er altid berigende at mødes med menigheder andre steder fra. Vi kommer som kirke og har derfor noget fælles at dele med hinanden. Vi har således delt mange gode oplevelser med vore venskabsmenigheder i Daugavpils og Wittenberg. For mig var det fx en stor oplevelse at være med til at plante et træ i Luthergarten i Wittenberg i anledning af, at det i 2017 er 500 år siden, Luther satte sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg.

Afprøvet koncept
Konceptet er allerede prøvet ideen af.
- Det har været spændende og inspirerende at deltage i projektet, som har givet os nye øjne at se med og været en anledning til at sætte ord på nogle af de elementer i gudstjenesten, som vi ellers sjældent får talt om. Det har været som om det, at møde det fremmede, har givet os et møde med os selv og vort eget kirkeliv. Sådan lød en af tilbagemeldingerne.
De første 14 sogne har tilkendegivet, at det har været både spændende, øjenåbnende og inspirerende – og ikke så få har efterlyst mere af samme slags. Flere har sagt, at det skærper blikket for egen gudstjeneste at invitere gæster, og at det har styrket samarbejdet blandt medarbejdere og frivillige. Stort set alle har nævnt, at de nu har fået endnu mere lyst til at arbejde med gudstjenesten!