Processionsgangen under koret med dronningens altertekstiler.

HM Dronning Margrethe II's altertekstiler

Dronning Margrethe har designet i alt 4 antependier (alterbordsforsider) og fire tilhørende messehageler i de liturgiske farver. De blev taget i brug første søndag i advent i 1987. Desuden har hun designet bispekåben, som blev taget i brug ved den årlige reformationsgudstjeneste i oktober 2000.
 
Alle fire messehageler hænger til daglig i glasmontre under Domkirkens kor, hvor de kan ses på tæt hold. De indeholder centrale symboler i kristendommen som viser, hvor omfattende Dronningens viden er, og hvor forankret hun er i den kristne tro.
 
På siderne nedenfor fortæller den tidligere kirkeværge Henning Ehlers Olsen om altertekstilerne. Thorkild Sørensen er fotograf, og sognepræst Henning Wehner bærer messehagelerne.
 

Det grønne antependium.

Det grønne sæt er det sæt, der bruges oftest, nemlig i Hellig tre konger-tiden og den lange Trinitatistid fra Pinse til Advent.

For Dronningen hænger roserne og Sønderjylland sammen, men rosen er også et gammelt kristent symbol. 

Læs mere og se flere billeder her.

Det violette antependium.

Det violette sæt bruges i advents og fastetiden, som er forberedelsestider til de store højtider jul og påske.
 
Læs mere og se flere billeder her.

 
 

Det røde antependium.

Det røde sæt: Rød er blodets og Helligåndens farve, så det røde sæt bruges kun 2. juledag (Sankt Stefans Dag) og på de to Pinsedage. Det betyder, at det kun skal bruges tre dage om året.
 
Læs mere og se flere billeder her.
 

Det hvide antependium.

Det hvide sæt bruges på kirkens festdage: Juledagene, Påskedagene og tiden mellem Påske og Pinse.
 
Læs mere og se flere billeder her.

Bispekåbens rygkrave - clipeus.

Bispekåben: I Dronningens design til bispekåben genfindes elementer fra det hvid/gyldne altersæt. Kåben er i perfekt samspil med domkirkens øvrige farver, men den kan også i sin diskrete farveholdning passe fint alle andre steder, hvor biskoppen fungerer i ornat.
 
Læs mere og se flere billeder her.
 
 

Artikler

  • Artikel fra Jyske Vestkysten.

Nedenfor ses de liturgiske farvers fordeling på søn- og helligdage i løbet af kirkeåret.
 

Find vej

Haderslev Domkirke 
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev
Kort til kirken.

Hertug Hans kirke
Sønderbro 3
6100 Haderslev
Kort til kirken.


Parkeringsguide til Domkirken

En parkeringskultur hvor alle vinder!

De mange aktiviteter i kirken er også lig med mange gæster og parkerede biler. Det er derfor meget vigtigt for os ikke at skabe gener for vores naboer, men at skabe en god parkeringskultur.  

Parkeringspladser i nærheden:

Kirken råder over 11 parkeringspladser på pladsen ved siden af Domkirken, som altid kan benyttes. Men husk p-skiven! der er fri parkering i tre timer. Herefter koster det 590 kr. for en parkeringsbøde!
Parker i de tydeligt markerede båse. Det er ikke tilladt at holde mellem træerne!

Derudover kan man parkere ..

  • Vi henviser yderligt til parkering ved Hertug Hans Kirke. Den er ikke tidsbegrænset. Gåtiden derfra er ca. 3-5 min.
  • Der kan parkeres på offentlig vej efter gældende parkeringsregler.

Lad os sammen hjælpes til at skabe en god parkeringskultur, hvor alle er vindere.