Domkirken som garnisonskirke
I kraft af sin beliggenhed i Sønderjylland er Domkirken også præget af landsdelens historie. I mange år har der været soldater og kaserne i Haderslev.
Den nuværende kaserne er opført i 1885-88, og i 1923 kom kasernen til at huse Slesvigske Fodregiment. Domkirken er ramme om mindegudstjeneste 5. maj, og også ved andre lejligheder er den ramme om regimentets fejringer.
I Domkirken er der et mindekapel for Slesvigske Fodregiment. Én til to fredage om måneden marcherer Slesvigske Musikkorps til Domkirken, hvor stabstambouren går ind i kirken og vender et blad i mindebogen. Derefter spiller musikkorpset en lille koncert på tre numre uden for kirken.
Mindekapellet rummer mindebogen over regimentets faldne soldater i de slesvigske krige, verdenskrigene og i Afganistan. Over pulten ses regimentets våbenskjold: De to slesvigske løver. I hvælvingen hænger grenaderfanen fra 1785 og på væggen bataljonsfanen fra 1842.
Find vej
Haderslev Domkirke
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev
Hertug Hans kirke
Sønderbro 3
6100 Haderslev
Parkeringsguide til Domkirken
En parkeringskultur hvor alle vinder!
De mange aktiviteter i kirken er også lig med mange gæster og parkerede biler. Det er derfor meget vigtigt for os ikke at skabe gener for vores naboer, men at skabe en god parkeringskultur.
Parkeringspladser i nærheden:
Kirken råder over ca. 15 parkeringspladser på pladsen ved siden af Domkirken, som altid kan benyttes. Men husk p-skiven! der er fri parkering i tre timer. Herefter koster det 590 kr. for en parkeringsbøde!
Parker i de tydeligt markerede båse. Det er ikke tilladt at holde mellem træerne!
Derudover kan man parkere ..
- Vi henviser yderligt til parkering ved Hertug Hans Kirke. Den er ikke tidsbegrænset. Gåtiden derfra er ca. 3-5 min.
- Der kan parkeres på offentlig vej efter gældende parkeringsregler.
Lad os sammen hjælpes til at skabe en god parkeringskultur, hvor alle er vindere.










