Hertug Hans Kirke set mod øst.

Hertug Hans Kirke

Hertug Hans den Ældre blev ligesom som sin bror Chr. III grebet af den evangelisk-lutherske lære, og han indrettede derfor sin kirke efter Luthers forbillede: Kirken var ikke længere en processionskirke, men en foredragssal!
 

Glasmaleri med Hertug Hans's våben.

Kirken rummer det ældste glasmaleri i Haderslev. Det har Hertugens våben og årstallet 1569, året for stiftelsen af Hospitalskirken.
 
Udformningen af alterpartiet er usædvanligt i Danmark. Det er sandsynligvis anbragt omkring 1724 og er i barokstil. Det er sjældent, at prædikestolen er placeret oven på alteret. Dette symboliserer, at "Ordet" næsten er et sakramente i den evangelisk-luthereske lære ligesom dåb og nadver. På siden af alteret er der en tavle med indskriften W.H. 18. nov. 1872 og en vandret streg. Stregen viser, hvor højt vandet stod ved en af de største oversvømmelser i den vestlige del af Østersøen. Alterdugen er fra 1768. 
 
Kirkens granitfont er i romansk stil og stammer muligvis fra Domkirken. Den er fra den tidlige middelalder. Den har intet dåbsfad, så vandet hældes direkte i døbefonten. 
 
Skabet over døren modsat indgangen er en efterligning af en gotisk altertavle og fra omkring år 1700. Forsiden forestiller Jesu omskærelse og dåb. Det er i dag tomt, men har indeholdt de alabastfigurer, som står på alteret i Domkirken. 
 
Krucifikset er i sengotisk stil fra senmiddelalderen og ca. 55 cm højt. 
Kirkeskibet er en model af Skoleskibet "København". 
Kirkebænkene er nye, men gulvplankerne stammer fra omkring 1775.
Orglet er fra 1967 og er bygget af Brdr. Bruhn fra Årslev.
 

Interiør mod øst.

Find vej

Haderslev Domkirke 
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev

Hertug Hans kirke
Sønderbro 3
6100 Haderslev


Parkeringsguide til Domkirken

En parkeringskultur hvor alle vinder!

De mange aktiviteter i kirken er også lig med mange gæster og parkerede biler. Det er derfor meget vigtigt for os ikke at skabe gener for vores naboer, men at skabe en god parkeringskultur.  

Parkeringspladser i nærheden:

Kirken råder over ca. 15 parkeringspladser på pladsen ved siden af Domkirken, som altid kan benyttes. Men husk p-skiven! der er fri parkering i tre timer. Herefter koster det 590 kr. for en parkeringsbøde!
Parker i de tydeligt markerede båse. Det er ikke tilladt at holde mellem træerne!

Derudover kan man parkere ..

  • Vi henviser yderligt til parkering ved Hertug Hans Kirke. Den er ikke tidsbegrænset. Gåtiden derfra er ca. 3-5 min.
  • Der kan parkeres på offentlig vej efter gældende parkeringsregler.

Lad os sammen hjælpes til at skabe en god parkeringskultur, hvor alle er vindere.