Domkirkens interiør
De vigtigste ting er nævnt med nummer og beskrevet nedenfor:
1. ALTER Det store, rene og lyse kor i Haderslev Domkirke prydes af et stort stenalter med en lav tavle med en apostelrække i nederlandsk alabast fra middelalderen. Oven på det står det store gotiske krucifiks med Maria og Johannes. Stenalteret ses dog kun én gang om året: Langfredag. Resten af året er det dækket af farvestrålende antependier, alterbordforsider, designet af HM Dronning Margrethe II.
Se mere under "Alteret" og "Dronningens altertekstiler" i menuen til venstre.
2. PRÆDIKESTOL Barokstol med Kristusfigur, apostle og engle med symboler. Over prædikestolen ses en lydhimmel med mange figurer med marterredskaber omkring den korsfæstede Kristus. Øverst ses den opstandne Kristus med sejrsfane og verdenskuglen. Både prædikestol og lydhimmel er fra 1636.
3. DØBEFONT Er af bronze og støbt i Flensborg i 1485. Den bæres af de fire evangelistfigurer, og selve kummen har bibelske motiver. Over døbefonten er en fontehimmel af egetræ fra 1639.
4. LYSEKRONERNE Kirken har 18 lysekroner, hvoraf de tre ældste er fra 1605 og 1655. De øvrige er kopier af kroner i andre kirker og for størstedelens vedkommende givet af byen som gave efter restaureringen i 1951.
5. KORGITTERET fra ca. 1630 har øverst fået en frise med bibelcitater ved restaureringen i 1940'erne.
6. KORORGEL Se mere under "Orgler" i menuen til venstre.
7. SISEBY-ORGLET Se mere under "Orgler" i menuen til venstre.
8. HOVEDORGLET Se mere under "Orgler" i menuen til venstre.
9. PROCESSIONSGANG under koret, hvor Dronningens Messehageler kan ses.
Se mere under "Dronningens altertekstiler" i menuen til vanstre.
10. "KORSGANGEN" En bronzeskulptur af Mogens Bøggild.
11. PENGEKISTE fra-1500 tallet.
12. SKIB Et såkaldt votivskib er en model af orlogsskibet "Fyen" og er ophængt i 1950. Det er et af de største modelskibe ophængt i danske kirker.
13. LYSGLOBE hvor besøgende kan tænde lys.
14. KRUCIFIKS over indgangen til Landemodesalen er fra 1642.
STOLESTADERNE er udført af Haderslev-snedkere efter tegning af H. Lønborg-Jensen, inspireret af renæssancestolestader i Middelfart Kirke. De forreste bærer Chr.X's og dronning Alexandrines samt Frederik IX's og dronning Ingrids navnetræk.
EPITAFIER og KALKMALERIER får særlig omtale - se menuen til venstre.
For mere dybtgående beskrivelser henvises til Nationalmuseets "Danmarks Kirker", til Gads "De danske Kirker" og til Gyldendals "148 danske bykirker" og andre.
Find vej
Haderslev Domkirke
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev
Hertug Hans kirke
Sønderbro 3
6100 Haderslev
Parkeringsguide til Domkirken
En parkeringskultur hvor alle vinder!
De mange aktiviteter i kirken er også lig med mange gæster og parkerede biler. Det er derfor meget vigtigt for os ikke at skabe gener for vores naboer, men at skabe en god parkeringskultur.
Parkeringspladser i nærheden:
Kirken råder over ca. 15 parkeringspladser på pladsen ved siden af Domkirken, som altid kan benyttes. Men husk p-skiven! der er fri parkering i tre timer. Herefter koster det 590 kr. for en parkeringsbøde!
Parker i de tydeligt markerede båse. Det er ikke tilladt at holde mellem træerne!
Derudover kan man parkere ..
- Vi henviser yderligt til parkering ved Hertug Hans Kirke. Den er ikke tidsbegrænset. Gåtiden derfra er ca. 3-5 min.
- Der kan parkeres på offentlig vej efter gældende parkeringsregler.
Lad os sammen hjælpes til at skabe en god parkeringskultur, hvor alle er vindere.





















