Domkirkens kirkeklokker
Haderslev Domkirkes fire klokker hører til blandt de 44 klokker, som i anledning af genforeningen i 1920 blev støbt i de Smidthske støberier i Aalborg som gave til de kirker i Sønderjylland, hvis klokker var blevet smeltet om til tyske kanoner under første verdenskrig. I Landemodesalen hænger det ledsagebrev, som fulgte med klokkerne, og som fortæller om størrelse, tonehøjde og indskrift.
Professor, dr.phil. Vilhelm Andersen gav dem følgende indskrift:
1. Lover Herren, gamle, unge,
løst er nu den danske tunge.
2. Så lyd nu atter på gamle vis
til hjertets trøst og Herrens pris.
3. Til at samle danske sjæle
gav mit folk mig atter mæle.
4. Synd og død har du budt trods,
verdens Frelser, frels og os.
Læs mere om kirkeklokker og bedeslag.
Find vej
Haderslev Domkirke
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev
Hertug Hans kirke
Sønderbro 3
6100 Haderslev
Parkeringsguide til Domkirken
En parkeringskultur hvor alle vinder!
De mange aktiviteter i kirken er også lig med mange gæster og parkerede biler. Det er derfor meget vigtigt for os ikke at skabe gener for vores naboer, men at skabe en god parkeringskultur.
Parkeringspladser i nærheden:
Kirken råder over ca. 15 parkeringspladser på pladsen ved siden af Domkirken, som altid kan benyttes. Men husk p-skiven! der er fri parkering i tre timer. Herefter koster det 590 kr. for en parkeringsbøde!
Parker i de tydeligt markerede båse. Det er ikke tilladt at holde mellem træerne!
Derudover kan man parkere ..
- Vi henviser yderligt til parkering ved Hertug Hans Kirke. Den er ikke tidsbegrænset. Gåtiden derfra er ca. 3-5 min.
- Der kan parkeres på offentlig vej efter gældende parkeringsregler.
Lad os sammen hjælpes til at skabe en god parkeringskultur, hvor alle er vindere.










