Adventstiden begynder med første søndag i advent og varer til juleaften. Ordet advent stammer fra det latinske ”Adventus Domini”, som betyder Herrens komme. Adventstiden er egentlig en faste- og forberedelsestid. Det ser vi fx af den violette farve som bruges i kirken i denne tid. I adventstiden forbereder man sig på tre kommer: Jesu komme i julen, hans komme her og nu og hans komme ved verdens ende. Salmerne til adventstiden er i høj grad præget af forventningen om frelserens komme og henvisninger til de gammeltestamentlige forjættelser, fx ”Blomstre som en rosengård” og ”Tak og ære være Gud”

Traditioner

Adventstiden er fyldt med alle mulige traditioner: Adventskrans, kalenderlys, julekalender og kalenderpakker. Vi pynter huset, haven og gaderne med lys og gran og ser TVs julekalendere sammen. Og så er der alt det der skal ordnes i adventstiden, de praktiske forberedelser til julen. Der skal købes gaver og laves konfekt og den ene, den anden og den tredje slags kager og klejner. Der skal laves dekorationer, købes juletræ og pyntes op. Og så skal vi også nå julefrokosterne og alle de andre julearrangementer som efterhånden er blevet skubbet helt hen i november og slutningen af oktober for at vi kan nå det alt sammen.  

Adventskransen

Mange adventstraditioner handler om at tælle ned til julen, fx adventskransen. For de fleste af os er grankransen med de fire lys en fast del af tiden op til jul. De fire lys markerer de fire adventssøndag og efterhånden som vi hver søndag tænder endnu lys i adventskransen nærmer vi os lysets store fest i julen. Traditionen stammer oprindeligt fra Tyskland (ligesom juletræet). De første adventskranse i Danmark hang i Haderslev og Christiansfeld i begyndelsen af 1900-tallet og i tiden omkring første verdenskrig bredte skikken sig til hele Sønderjylland, hvor de dansksindede pyntede deres adventskranse med røde og hvide bånd. Det helt store gennembrud i Danmark kom under 2. verdenskrig, hvor de levende lys blev et symbol på frihed og håb. Her pyntede man den igen med røde og hvide bånd. I dag findes adventskranse i en mangfoldighed af skikkelser, kun fantasien sætter grænser for hvordan de fire lys arrangeres.  

ADVENTSKRANSSANGE

Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster, der sprang ud,
med glæde over markens grøde.

Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds Søn steg ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.

Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.

Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.

Johannes Johansen 1963, 1971 og 1974

KIRKENS NYTÅR

Første søndag i advent er kirkens nytårsdag. Kirkeåret begynder altså med adventstidens fire ugers forberedelse til Herrens komme i julen. I løbet af et kirkeår fortælles hele Jesu historie. I julen fejrer vi, at Jesus blev menneske og lod sig føde i Betlehem. I påsken at han døde og opstod. Efter 40 dage for han til himmels, det er Kristi Himmelfartsdag og endelig i Pinsen sendte Gud sin Helligånd til jorden og det blev begyndelsen på kirkens historie.