Aktiviteter

Påske i hjemmet
I hjemmet kan man – udover naturligvis at deltage i de spændende gudstjenester – fejre påske på mange måder. Der findes mange hjælpemidler i form af for eksempel små læseplaner, der angiver tekster, der kan læses i påskedagene – og dertil salmer, der kan synges.
Man kan også prøve at sætte en halv time af til stille og roligt at samle sine tanker om påskens begivenheder.
Når man udsmykker sit hus og sin have, kan man prøve at finde motiver, der også har kors, tornekrans, den tomme grav eller lignende motiver.
Og så har glæden over naturen og familien og andet socialt samvær også en naturlig plads i fejringen af denne Super-højtid, hvor naturens overgang fra død til liv og Jesu overgang fra død til liv smelter sammen.

Det er også tiden til fællesskab med familien ovenpå fastetiden i form af påskefrokost. Og der kan være gemt påskeæg i haven eller huset til børnene. Men husk også de voksne :-).

Påskens farve er gul - Gule påskekyllinger, gule påskeæg og gule påskeliljer hører ligesom Tuborgs Påskebryg med til påsken for de fleste. Til Kylle-Kyllerne, som siden 1994 har været påskebryggens officielle navn, kan der for eksempel spises lam. 

Påskeæg, gækkebreve og lam

Ingen påske uden æg
I dag forbinder mange påskeægget med tradition og hygge og er en fast bestanddel af højtiden. Symbolsk har ægget mange betydninger, for eksempel graven, som Jesus bryder ud af påskemorgen eller et tegn på forår og frugtbarhed - livet, der bryder igennem vinterens hårde skal. Nogle tilskriver endda det lille runde æg magiske evner som sundheds-giver.
Nogen sundhedseffekt har det muligvis haft dengang, hvor man ikke spiste æg i den lange fastetid, men først igen til påske. Efter syv uger uden æggets (og kødets) proteiner har datidens fastende med garanti haft god gavn af såvel æg som kød.

I dag er de fleste påskeæg af chokolade, og de gives typisk til børnene påskemorgen. Ofte er de gemt i haven af påskeharen, der betænker børn og barnlige sjæle med æg og nogle steder også små gaver. Skikken med påskeharen som den glade giver går tilbage til 1700-tallets Holland og Tyskland.

Gækkebreve og sommergækker
Påskeæg får man også af dem, som ikke kan gætte de prikker eller streger, man har sat som underskrift på sit gækkebrev. Traditionen siger, at har man ikke gættet fra hvem man har fået et gækkebrev inden tre dage, skal man give vedkommende et påskeæg. Gækkebreve skrives i dag primært af børn, der nogle uger før påske sender et kunstfærdigt klippet stykke papir til især bedsteforældrene. 
Gækkebrevet er en dansk opfindelse og en videreudvikling af 1600-tallets bindebreve med de indviklede ordknuder, som hurtigt blev til rim og gæk.

At gække betyder at drille. Og vintergækken som ofte sendes sammen med gækkebrevet hed også oprindelig sommergækken, fordi den gækkede (altså drillede) med sommer ved vintertide. Det er også derfor, at et af de meget kendte gækkevers lyder:

En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger
En lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer
Mit navn det står med prikker
Pas på det ikke stikker

 

Lege: Male, trante og pikke æg
Ved påsketide er det er en fast tradition i mange hjem at male æg. Især familiens mindste plejer at være glade for kombinationen æg, farver og pensler. Man kan puste æggets hvide og blomme ud, male på skallen og hænge den op i grene. Mange opfatter de pyntede grene som en rigtig forårsbebuder. Andre maler på hårdkogte æg, som enten kan spises senere, eller leges med.

En af legene er at trante æg. På nudansk vil det hedde at trille æg. Man kan trille inden døre ned af slisker eller uden døre ned af bakker og skråninger. Man kan trille, så det drejer sig om at komme længst, eller så det drejer sig om at ramme de andres æg.

Hvis man rammer ét af de andres æg, har man vundet ægget. Legen kan enten være på tid (den, der har flest æg, har vundet), eller den kan leges, indtil én person har vundet alle æggene.Disse lege giver familien en god mulighed for at være sammen i påsken.

Der findes en lignende leg, trille æg, som har samme udgangspunkt, men hvor det gælder om at få sit æg til at trille langt.Den, der triller længst, har vundet alle æggene på "banen". Nutidens børn vil sandsynligvis finde disse lege lidt mere spændende, hvis de hårdkogte æg udskiftes med små chokolade-æg. Et hårdkogt hønseæg er trods alt ikke længere en festlig delikatesse.

En anden æggeleg er at pikke æg. Her stiller man sig to og to mod hinanden med hver et hårdkogt æg i hånden. Derpå banker man med små dup æggene mod hinanden, indtil et af dem er gået i stykker. Den, hvis æg holder længst, har vundet.


Lammet er en klassisk påskespise og det ældste påskesymbol, som går helt tilbage til den jødiske påske, som også Jesus fejrede. Som bekendt var det også under det jødiske påskemåltid, at Jesus indstiftede nadveren.