En dag for de døde

Kirken hjælper med at gøre kaos til ro, så vi kan håndtere det svære. 
Græskarhovederne viser det: Vi nærmer os Halloween. I dansk kristen kultur rammer det ”Allehelgen”, og er tiden, hvor vi dropper uhyggen, men i stedet mindes de mennesker, der er døde, og de der er døde pga. deres tro. I Haderslev Domsogn er der tre arrangementer for alle aldersgrupper, som sætter fokus på dem, vi savner.

Når vi mister et menneske er der kaos. Her sætter kirkens ritualer os ind i en større sammenhæng og skaber ro, fordi vi tager Gud med ind i vores liv. Han lader sig ikke begrænse af tid og rum, og lader os heller ikke stå alene med meningsløshed og død.

Hvor er bedstefar

Ved familieandagten ”Krummer i kirken” spørger man ”Hvor er bedstefar”? Det svære tema om døden tages op ved en kort andagt i børnehøjde, og bagefter inviteres alle til at spise med i Kirkeladen.

På selve Allehelgens dag læser man navnene op på alle de, der er døde i sognet det sidste år ved gudstjenesten kl. 10 i Domkirken. Man kan tænde et lys i kirkens lysglobe, og Pigekoret medvirker. 

Det at holde gudstjeneste sammen med andre og ikke bare for sig selv betyder, at der er en særlig mulighed for ikke at blive overladt til sin egen situation. Man får mulighed for at tænke på andre mennesker end sig selv. Ethvert menneske, der beder, befinder sig i et rum for sig selv, men når man beder sammen, bliver man løftet ud af ensomheden.  

Amerikanisering

de senere år har vi importeret flere og flere traditioner, der knytter sig til den amerikanske fejring af Halloween (31. okt.) fx udskæring af græskarlygter, slik til børnene og udklædningsfester. Ved den gamle kristne helligdag Allehelgen mindes vi både vore egne døde (det der tidligere hed allesjæles dag), samt de der gennem kirkens historie har været vidner om troen og de der er døde for deres tros skyld. I den katolske kirke er hver dag dedikeret til en helgen, men helgenskaren er så stor (der er mere end 10000 helgener i den katolske kanon), at man på et år ikke kan nå igennem dem alle. Derfor dedikerede man Allehelgens dag til fejring af alle helgener.

Liv på kirkegården

De seneste år er det blevet en smuk tradition at tage på kirkegården i forbindelse med Allehelgen og sætte levende lys på familiens gravsteder. Det er en dejlig måde at mindes ens kære, der er døde og det giver en god lejlighed til at fortælle børnene om oldemor og oldefar, bedstefar og bedstemor eller hvem det nu måtte være man besøger på kirkegården. 

Hvad er en helgen

Et mennesker, der har levet et særligt kristent, fromt og helligt liv kan blive kanoniseret af kirken, dvs. medtaget på en officiel liste over helgener. I Danmark kan vi bryste os af Ansgar (Nordens Apostel) og Knud den Hellige (Kong af Danmark 1080-1086). Nogle helgener døde endda fordi de ikke ville give afkald på eller nægte deres kristne tro, disse kaldes også martyrer.

Udtrykket ”helgen” bruges ikke særlig meget i lutherske sammenhænge. I middelalderen var det blevet almindeligt at tilbede helgener og bede til dem, for at de skulle gå i forbøn for en hos Gud. Dette afviste Luther som afgudsdyrkelse og påkaldelse af ånder. I stedet skulle helgenerne betragtes som trosmæssige forbilleder, hvis liv er værd at mindes og efterligne. Så det gør vi søndag d. 4. november over hele den kristne verden.

Pynte med palmegrene

Nogen steder pynter man til allehelgen i kirken med palmegrene. Palmegrenene henviser til ”Den store hvide flok” i Johannes Åbenbaringen 7, 9-17 som står med palmegrene i hænderne foran Guds trone og Lammet og priser dem. Teksten forklarer, at ”Den store hvide flok” er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Dette stykke af Johannes Åbenbaringen er gendigtet i Brorsons smukke salme til allehelgen, ”Den store hvide flok vi se”: 

1. Den store hvide flok vi se
som tusind bjerge fuld af sne,
med skov omkring
af palmesving,
for tronen, hvo er de?
Det er den helteskare, som
af hin den store trængsel kom
og har sig to't
i Lammets blod
til Himlens helligdom!
Dér holder de nu kirkegang
med uophørlig jubelklang
i høje kor,
hvor Gud han bor
blandt alle engles sang.

 

2. Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i Himlens præstedragt!
Sandt er det, i så mangen nød
tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret på sit skød;
nu holder de, hvor liv er bedst,
hos ham en evig løvsals-fest,
og Lammet selv
ved livets elv
er både vært og gæst.

 

3. Til lykke, kæmpesamling, ja,
o, tusindfold til lykke da,
at du var her
så tro især
og slap så vel herfra!
Du har foragtet verdens trøst,
så lev nu evig vel, og høst,
hvad du har så't
med suk og gråd,
i tusind engles lyst!
Opløft din røst, slå palme-takt,
og syng af Himmel-kraft og magt:
Pris være dig
evindelig,
vor Gud og Lammet sagt!