Hvornår skal vi have konfirmation?

I Haderslev by bliver de unge konfirmeret i 8. klasse. Herunder kan man finde datoer for konfirmationer på de forskellige skoler frem til 2025.  Disse datoer gælder udelukkende elever med bopæl i Haderslev Domsogn og altså ikke elever fra andre sogne. Man kan se, hvilket sogn man bor i på http://sogn.dk/ under ”FIND DIT SOGN”. 

Elever på byens to ungeuniverser undervises og konfirmeres i deres bopælssogn.

Elever fra Fællesskolen Favrdal Fjelstrup, der tidligere har gået på Sct. Severin Skole og derfor oftest bor i Gl. Haderslev sogn eller i Moltrup sogn, undervises og konfirmeres i deres bopælssogn. Det samme gælder elever fra Fjelstrup, Vonsbæk, og Aastrup, der undervises og konfirmeres i deres bopælssogne.

Elever på Sdr. Otting Skole med bopæl i Hoptrup, Vilstrup, Halk, Starup og Øsby sogne undervises og konfirmeres i deres bopælssogne. Undtagelsen er elever med bopæl i Gl. Haderslev sogn, som undervises i Haderslev Domsogn og frit kan vælge mellem konfirmation i Gl. Haderslev kirke og Domkirken. Holdene til undervisning sammensættes ud fra de nuværende klasser, så man går til præst sammen med sine klassekammerater og efter hvilken dag man skal konfirmeres. Elever i Talentklassen undervises med deres klasse og konfirmeres i Domsognet eller deres bopælssogn.

Elever på Haderslev Realskole og Haderslev Kristne Friskole vælger selv, om de vil undervises og konfirmeres i deres bopælssogn eller i Haderslev Domsogn.

Tidspunkter for konfirmation:

Haderslev Realskole har konfirmation 1. søndag efter påske samt dagen før – familien vælger selv hvilken. 

Fællesskolen Favrdal Fjelstrup har konfirmation anden søndag efter påske.

Sdr. Otting Skole har konfirmation Bededag og lørdag derefter – familien vælger selv hvilken. Dog Talentklassen altid lørdag efter Bededag. Dato for ASF klassen vil løbende kunne ses på vedhæftet fil med datoer frem til 2025.

Deutsche Schule Hadersleben har konfirmation 1. søndag i maj.

Haderslev Kristne Friskole har konfirmation lørdag FØR 2. søndag efter påske.

Se datoer for konfirmationer frem til 2025 her