Kyndelmisse

 

Kyndelmisse falder altid 40 dage efter jul, altså 2. februar. Kyndelmisse markerer, at Jomfru Maria 40 dage efter Jesu fødsels ikke længere betragtedes som uren og igen kunne slutte sig til menigheden. Dette fejrede man i den katolske kirke med en lysmesse, kaldet kermesse. Ved denne lysmesse indviede man de lys som skulle bruges i kirken det kommende år. Kermesse fordanskedes til ordet kørmes eller kjørmes, som er den folkelige betegnelse for kyndelmisse. Skikken holdt også efter reformationen, helt indtil 1770 var kyndelmisse en officiel helligdag i Danmark.

Kyndelmisse var desuden en vigtig folkelig fest. Den markerede, at halvdelen af vinterhalvåret (fra 1. november til 1.maj) var gået. For bønderne var det en vigtig dag, for her skulle de helst have halvdelen af vinterforrådet af mad og dyrefoder tilbage for at klare sig igennem foråret. Bønderne fejrede kyndelmisse med kjørmesgilder, som var en slags sammenskudsgilder hvor man bl.a. spiste bygmelspandekager med flæsk til, se opskrift på http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/madopskrifter/kyndelmisse-pandekager/ 

Kyndelmisse er kendt for at være årets koldeste tid. Dette beskrives bl.a.i Blichers sang: ”Det er koldt derude, kyndelmisse slår sin knude…” og Jeppe Aakjærs ”Sneflokke kommer vrimlende” der malende beskriver tiden omkring kyndelmisses hårde vejr.

Der knytter sig mange varsler og forudsigelser om det kommende år til kyndelmisse. Fx vejrvarsler: 

  • Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19, forsvinder kulden snart. 
  • Hvis det er tøvejr vil høsten blive god (Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø) 
  • Hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tidligt 
  • Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag bliver det tidligt forår