Musikandagter

Hvorfor gå til musikandagt?

Fordi musikken udtrykker, hvad ingen ord kan, og samtidig influerer vores puls og åndedræt. I musikandagten kan man nyde smuk musik, lade roen falde over sig, føle den større mening med livet - eller sætte hjernens kværnen på pause. Kort sagt: det samme som på en løbetur - blot uden vejrtrækningsproblemer ... Musikandagterne varer 45 minutter (svarer vel til godt 5 kilometer?)

I Haderslev Domkirke er der tradition for, med jævne mellemrum, at afholde særlige musik-gudstjenester. En sådan gudstjeneste har altså været benævnt ”vesper”, der fra gammel tid har været betegnelsen for en tidebøn eller gudstjeneste ved solnedgang. 
Vesperen har givet mere plads til korsang end i en almindelig højmesse, så de musikalske indslag har været både flere og længere.
Musikandagterne vil fra tid til anden inddrage anden musik end korsang, og der vil medvirke musikere, der ikke har deres faste virke i Domkirken.
Endelig vil konceptet åbne for dele af orgellitteraturen, det normalt ikke er praktisk muligt at spille i en gudstjenstlig sammenhæng.

Udover musik vil andagterne indeholder bibelske læsninger, mens andre gudstjeneste-elementer som prædiken og nadver som hovedregel vil være udeladt. Sigtet er en relativt stram form, der i udgangspunktet vil vare omtrent 45 minutter.