Livet i kirken kan give dig et stærkt socialt netværk i en fart, f.eks. hvis du er ny i byen.


Som tilflytter kan det være svært at komme ind under huden på sin nye hjemby. Studiekammerater, kolleger og naboer er nye, og det kan godt vare et stykke tid, før man føler der er fast grund under fødderne. Men i kirken er man "brødre og søstre" uanset om man kommer fra Filipinerne, Brønshøj eller Haderslev.

I Haderslev Domsogn er der altid plads til nye. Vi er en broget flok både hvad angår arbejde, uddannelse og fritidsinteresser. 

Kontakt os ved gudstjenesterne, et arrangement eller direkte til kirke- og kulturmedarbejder Henrik Engelbrekt Refshauge, hvis du har lyst til at vide mere. Vi glæder os til at have dig med i vores netværk.