Kristi himmelfartsdag ligger 40 dage efter påske. Apostlenes Gerninger fortæller, at Jesus gik rundt på jorden i 40 dage, efter at han stod op fra de døde. Her var han sammen med sine disciple, fortalte dem om Guds rige og gav dem utallige beviser på, at han var levende.
Det var vigtigt for de første kristne at få slået fast, at Jesus virkelig var stået op fra de døde. Derfor kan man i Apostlenes Gerninger 1,3-8 læse, hvordan han efter påskedag gik rundt på jorden som et rigtigt menneske og ikke et spøgelse eller en ånd. Det betyder, at Jesus fx spiser sammen med sine disciple efter sin opstandelse.

Himmelfarten
Efter disse 40 dage samler Jesus disciplene. I Apostlenes Gerninger kaldes de apostle: det betyder på græsk 'nogen, der bliver sendt ud'. Han lover dem, at Helligånden skal komme til dem og give dem kraft. Herefter bliver han løftet op i en sky og forsvinder til himmels.
To mænd i hvide klæder, som man kan forestille sig er en form for engle, meddeler apostlene, at Jesus vil komme tilbage til jorden på samme måde, som han er steget op til himlen (Apostlenes Gerninger 1,9-11).

I Markusevangeliet 16,19 og i Lukasevangeliet 24,51 er der tilsvarende beskrivelser af, hvordan Jesus efter sin opstandelse bliver taget op til himlen. Disse beretninger er dog endnu kortere end det, man kan læse i Apostlenes Gerninger.

Til gengæld er der i alle fire evangelier flere beretninger om, hvad Jesus foretog sig mellem sin opstandelse og sin himmelfart. I Matthæusevangeliet 28,16-20 samler han fx sine disciple og giver dem det, man kalder missionsbefalingen. Det er den tekst, man stadig læser, når der er dåb i kirken.

Helligånden
Hvis man skal se på betydningen af Kristi himmelfarts Dag og altså søge svar på spørgsmålet om, hvorfor Jesus farer til himmels, er svaret først og fremmest, at Jesus dermed giver plads for, at Helligånden kan komme til jorden. Apostlenes Gerninger fortsætter netop med fortællingen om, hvordan Helligånden pinsedag kommer til disciplene og gør dem brændende og levende. Det fortælles videre, hvordan de ved Helligåndens hjælp arbejder for at udbrede budskabet om Jesus’ liv, død og opstandelse. Det er det, der bliver åbnet for, da Jesus stiger til himmels.

Kristus alle steder til alle tider
Samtidig rummer Kristi himmelfart også det aspekt, at Jesus nu får del i Guds magt – han er ikke længere begrænset af tid og rum, som man er som menneske.

Og endeligt kan man vel i forlængelse heraf pege på, at Jesus på Kristi himmelfarts dag netop ved at fare til Himmels bliver allestedsnærværende. Han er ikke længere bundet til en bestemt lokalitet eller en bestemt tid. Himlen er det, der er tæt på alle mennesker alle steder og til alle tider. Den er både det fjerne – hvælvingen, rammen, vilkåret, man lever under - og det nære. Himlen begynder jo ikke først tre km ude i rummet, men også tre meter oppe i luften og vel i en vis forstand lige ud for ens næsetip.

I kirken er den liturgiske farve for Kristi Himmelfarts Dag hvid eller guld, farven for fest og glæde. Dagen falder nemlig i påsketiden, som er hvid. Men den er også i sig selv er en festdag, fordi Jesus stiger op til himlen og indtager sin plads ved ”Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd”, som der står i trosbekendelsen.