Gudstjeneste

Hver søndag fejres der gudstjeneste i de danske folkekirker landet over oftest om formiddagen. Den almindelige søndagsgudstjeneste kaldes for højmessen og ligger kl. 10. Her er en fast liturgi/rækkefølge med læsninger af tekster fra bibelen, sang og spil, bønner, nadver/altergang og velsignelse. Du kan finde liturgien her.

I folkekirken afspejler søndagens gudstjeneste (højmessen) forholdet mellem Gud, det enkelte menneske og menighedens fællesskab.

Lige siden Jesus døde og opstod, er kristne mødtes om søndagen. Den nuværende danske højmesse har rødder tilbage til de første kirker, men er præget af både reformationen og af Grundtvig. Højmessen følger et ret fast forløb. Søndagsgudstjenesten er derfor næsten ens i alle danske folkekirker.

Dobbelt betydning
Ordet gudstjeneste er et sammensat ord af ordene gud og tjeneste. Ordet gudstjeneste har en dobbelt betydning: Guds tjeneste for mennesket - og menneskets tjeneste for Gud.